GADENS BLIKFANG

Bogen Gadens Blikfang er et resultat af 39 års interesse for emaljeskilte. Det begyndte i 1977, hvor John fik et feriejob som skraldemand i Middelfart. Der så han de gamle emaljeskilte brugt som låg på skraldespandene. John tilbød et andet låg og fik skiltene med hjem. Siden dengang har vi været fascineret af emaljeskilte. Både deres historie, farverne og de smukke motiver.

Emaljeteknikken går årtusinder tilbage, mens fremstilling af emaljeskilte blot er 150 år gammel. Danmarks ældste daterbare emaljeskilt er fra 1893; en reklame for Ny Carlsberg. I mellemkrigsårene (1919-1939) havde emaljeskiltene deres ”guldalder”.

I 1991 blev Sanne koordinator på et længerevarende kulturprojekt, hvor hun udviklede og iværksatte udstillinger og kulturhistoriske events. Projektet bestod af landsdækkende udstillinger fra 1991 til afslutningen på Danmarks designmuseum 1997. Bogen "Gadens blikfang" blev udgivet i 2016. Bogen er den eneste danske udgivelse om emaljeskilte, og fortæller den danske historie om fremstilling og brug af emaljeskilte og dansk kommerciel udendørsreklame i det 20. århundrede.

Gadens Blikfang indeholder ca 400 foto af de originale emaljeskilte. Sanne har stået for ide og lay out. John har stået for indsamling af materiale og teksterne. Bogen er en  must for enhver, der interesserer sig for reklame, industri og designhistorie. John modtager gerne oplysninger, hvis nogen kender til skilte, der ikke er med i bogen. 


 

Køb af bogen: Kontakt John Juhler Hansen

I
 

Adamas Cigarettes er det mest klassiske, danske emaljeskilt. Cigaretten blev lanceret i 1927, emaljeskiltet blev fremstillet i 1928 af Johs. Thejl. Foto af et skilt i perfekt stand, hvælvet udførelse, som måler 59 x 39 cm.